LED lys vs. Stearinlys

Hvad går løsningen ud på?

Volkerts Fylke vil være med til at have en mere bæredygtig profil og et grønnere aftryk. Og vi starter derfor en delvis udfasning af vores stearinlys, og går over til genopladelige LED lys.
Dette gør vi også på baggrund af, at vi gerne vil arbejde aktivt med FN’s 17 verdensmål. Herunder med fokus på verdensmål nr. 9 (bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation)

Vi vil benytte os af primært LED lys frem for stearinlys. Dette gør vi af flere grunde, bl.a. fordi LED lys udleder mindre CO2, og der er mindre håndtering.

Stearinlys forurener indeklimaet, fordi de bl.a. udsender partikler og soder. Partiklerne kan blandt andet medføre ubehagelige gener som luftvejsirritation og hovedpine.
LED lys henviser til en elektronisk diode, der omsætter energi til lys. Vores LED lys er genopladelig og er mere bæredygtige. Derudover afgiver LED lys ikke nær så meget varme som levende stearinlys gør.
Dette betyder også at LED lyset kan placeret overalt, uden at man skal være nervøs for brandfare.

Derudover kræver LED lys mindre håndtering, og er mindre tidskrævende. Da de opereres via fjernbetjeninger, og bliver sat i opladeren efter brug.
Hvorimod stearinlys skal tændes og slukkes enkeltvis og manuelt, og brænder ofte fast i duge, skåle beholder osv. Hvor det kan være besværligt at skrabe stearinen af.

Vi benytter os af delvis stearinlys, da levende lys også er meget traditionsbundet, og er med til at skabe en god stemning til f.eks. bryllupper og lign. Derudover vil vi også gerne imødekomme vores kunders ønsker og behov.
Vi benytter os kun af LED lys til f.eks. koncerter, julefrokoster, møder osv. Og der bliver nu kun brugt LED lys i alle vores lanterner, i baren, ved vores loungesæt osv.
Dette kan selvfølgelig også kombineres ved bordopdækninger med både levende stearinlys og LED lys. (se billede)
Derudover lyser de nye LED lys rigtig fint og hyggeligt i de farver man ønsker, og man lægger faktisk ikke mærke til at det ikke er en ægte flamme.

Hvordan ved I at løsningen virker?


Vi har indenfor det seneste år købt 150 kronelys, 660 bloklys og 1500 fyrfadslys til arrangementer og lign. Hvilket svarer til omkring 615,9 kilo CO2 pr. år. Dette bliver nu reduceret betydeligt, da vi er gået over til LED lys, og delvis udfasning af stearinlys.

Hvordan er det nemt for andre at kopiere jeres løsning?


Andre kan nemt kopiere denne løsning, ved bl.a. at skifte de levende voks- eller stearinlys ud med LED lys både genopladelige, eller på batterier.
Hvis man vælger at kopiere dette tiltag, vil det i fremtiden udlede mindre CO2, men vil også være mindre tidskrævende.
Dette tiltag kræver dog at ens forbrug på levende lys er forholdsvis højt, da det ellers ikke vil give mening.